Erik Brejl

09 januar 2019

Kejserbusk

Rosa Kejserbusk Viburnum bodnantense Dawn
blomstrer nu og har meget velduftende blomster, men ingen blade.
(Helt lige som Troldnød, der også er i blomst nu med honningduftende gule blomster, men ingen blade).

Troldnød på Holstebrovej

03 januar 2019

Store knopper

Bøgetræerne i Dejbjerg Plantage står med store knopper og lyser i solen

15 november 2018

Rynket Troldkølle

Dejbjerg Plantage
Rynket Troldkølle
10-12 cm høj

Alt er gennemvådt

12 november 2018

Ketil Urne i Bjolderup

En genfunden landsby og en møntskat fortæller danmarkshistorie i ”Arkæologien Rundt” på dk4. I Bjolderup Kirke mellem Tinglev og Kliplev står en runesten opstillet i våbenhuset. Den fortæller at ”Ketil Urne ligger her”. Der er med andre ord tale om en gravsten over en af egnens mægtige og betydningsfulde mænd. Runologerne angiver, at runerne er ristet engang i sidste halvdel af 1100 - eller i første halvdel af 1200-tallet. Urneslægten uddøde i 1904 og var den adelige familie i Danmark, hvis rødder kunne føres længst tilbage i tiden nemlig til Ketil Urne. Men hvor boede han? Det har man nu et godt bud på. I forbindelse med grusgravning har arkæologer fra Museum Sønderjylland nu undersøgt et stort område lige op til den gamle Hærvej. Her har man fundet en stor middelalderlandsby, der har eksisteret i perioden mellem slutningen af 1000-årene og begyndelsen af 1300-årene. Der er meget, der tyder på, at det var her, Urneslægten har boet. Landsbyen har nemlig ligget lige i nærheden af Urneskoven, og små to kilometer væk ligger Urnehoved

med Slesvigs Tingsted. Det er teorien, at stormandsslægten har taget navn efter den lokalitet, de stammer fra. Under udgravningerne er der lokaliseret to store beboelseshuse, hvis størrelse angiver, at her har boet standspersoner. I det ældste af gårdene er fundet en forgyldt sølvfingerring og en urnesfibel, mens der i det yngste er gjort et helt specielt skattefund. 51 sølvmønter, der bærer ærkebiskop Philipp von Heinsbergs kontrafej og 2, der viser den tysk-romerske kejser Barbarossa. Begge mønttyper er slået i Køln mellem 1175 og 1181. Hvorfor er de gemt af vejen her? Det nærliggende tingsted kan give en god forklaring. På Urnehoved tingsted er opstillet en række mindesten over danske middelalderkonger, der er blevet udråbt her. ”Hvilke af kongerne tror du, Ketil Urne har haft forbindelse til”? Spørger dk4´s Frantz Howitz enhedsleder Lennart S. Madsen fra Museum

Svaret er uden tøven Knud den 6., der blev konge efter sin far Valdemar den Store i 1182. De historiske kilder fortæller, at Knud den 6. opsagde sin fars lensed med den tysk-romerske kejser Barbarossa i 1184. Måske har planerne om et brud allerede været proklameret ved tingstedet i 1182, hvor gesandter fra Barbarossas hof uden tvivl har været til stede. De fornemme gæster sydfra har man måttet indkvartere standsmæssigt bl.a. i den nærliggende landsby med den store gård, som Ketil Urne måske har ejet. Det er så her, de 53 genfundne tyske mønter er blevet gemt eller tabt. De præcise omstændigheder kender vi selvfølgelig ikke. Siden slutningen af vikingetiden har Danmark haft sin egen møntøkonomi. ”Derfor er det bemærkelsesværdigt, at så mange tyske mønter, der alle er slået netop i perioden mellem 1175 og 1181, er fundet i en landsby meget tæt på tingstedet, hvor Knud den 6. blev udråbt i 1182” fortæller museumsinspektør Anders Hartvig fra Museum Sønderjylland. Der er mange indicier på, at det er i den sammenhæng, man skal fortolke skattefundet. Dateringen af runeinskriptionen på Ketil Urnes gravsten mere end antyder, at han og den genfundne landsby er en del af historien.

08 november 2018

Aakjær og det folkelige gennembrud

Jeg hørte professor Johannes Nørregaard Frandsen fra Odense holde foredrag på Højskoledage i Kloster med emnet:

De jyske digtere og den folkelige sang: Aakjær, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen.

De tre digtere tilhørte alle det folkelige gennembrud eller vitalismen, der gjorde op med synet på naturen som besjælet af Gud, der var skaber og opretholder. I stedet skyldtes det de 4 store naturkræfter: solen, jorden, vinden og havet.

Det ses i deres kendte sange:

”Danmark nu blunder den lyse nat” af Thøger Larsen

”Hvor smiler fager den danske kyst” af Johannes V. Jensen

i modsætning til tidligere fædrelandssange af Grundtvig og H. C. Andersen, der så naturen som Guds manifestation.

Charles Darwin havde sat hele bevægelsen i gang ved at udelukke Gud fra skabelsesprocessen og gøre naturens egne kræfter til centrum.

Nietzsches tanker er helt på samme bane. Han siger at hvis Gud er død, er mennesket helt frit og sin egen herre og står ikke til ansvar over for nogen.

Mens Thøger Larsen og Johannes V Jensen meldte sig ud af folkekirken, forblev Aakjær som medlem, men de var alle erklærede ateister.

De skrev også alle i Politiken og ofte var der en ny sang på forsiden.

Det skulle Aakjærs mest kendte sang: "Hvem sidder der bag skærmen" også have været den 26.6.1905, men natten før forliste skoleskibet Georg Stage, så det ryddede forsiden og digtet kom på side 7 og blev først rigtig kendt da Carl Nielsen fik sat melodi til den.
Carl Nielsen udtalte i øvrigt, at en melodi var folkelig, når man synes at man kendte den, selv om man aldrig havde hørt den før.

Aakjær havde året før udgivet romanen ”Vredens børn, et tyendes saga”, et værk der sammen med Martin Andersen Nexø fik sat fabriksbørns og tjenestefolks usle vilkår på den politiske dagsorden.

Lige som der var en gruppe af forfattere der hørte til i denne gruppe af det folkelige gennembrud, så var der også en gruppe komponister med bl.a. Carl Nielsen, Oluf Ring og Laub,

og der var en gruppe kunstnere der også hyldede Nietzsches tanker, der slog igennem på Charlottenborgs forårsudstilling først i århundredet, idet de malede menneskets frihed og naturen, f.eks. fremstillet som nøgne børn, der springer ud i de brusende bølger. Det var bl.a. Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen, i dag kendt som ”De fynske malere”.

Da nogle dansk-amerikanere ville finde et stykke jord, de kunne frede og eje til brug for deres årlige sammenkomst i Danmark, spurgte de Aakjær om han kunne finde et stykke typisk dansk jord, de kunne købe. Han foreslog dem at købe Rebild bakker, men de skulle ikke sige at de ville frede arealet, men sige at de ville plante skov med hvidgran. De købte stedet og fredede det kort efter og i dag holdes der Rebildfester den 4 juli.

Aakjær skrev sangen: ”Stille hjerte sol går ned” til den dansk-amerikanske fest 1912.

I dag er heden måske ikke det mest typiske danske, men det var det før Hedeselskabet fik molesteret heden og omdannet den til plantager som Aakjær sagde. Han hadede Hedeselskabet, der ødelagde den natur, der havde skabt den jyske folkesjæl, som man troede dengang.

Som baggrund for den tid digterne voksede op i skitseres krigen og nederlaget 1864, der kunne have været undgået, da vi af englænderne med flere blev tilbudt at afstå de tysktalende dele af hertugdømmerne, så grænsen ville være kommet til at gå nogenlunde som den er i dag, men det ville politikerne ikke selv om det var galmandsværk at sende vores få utrænede soldater, der kun havde forladegeværer mod den mange gange større hær af veltrænede soldater med bagladegeværer.

Efter nederlaget tilbød den danske konge, at vi kunne blive en delstat i det nye samlede Tyskland, men det ville Frankrig, England og Rusland ikke tillade, da Tyskland i så fald ville kunne spærre de danske stræder.

Med hertugdømmerne mistede vi vores bedste landbrugsland, havnen i Altona og universitetet i Kiel, men trods alle odds rejste vi os igen, takket være andelsbevægelsen, jernbanerne, hedens opdyrkning og anlæggelsen af Esbjerg som udskibningshavn i Jylland i stedet for Husum og Altona.